Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Min erfaring med gældssanering

Da min virksomhed var blevet tvangssolgt og efterfølgende erklæret konkurs, og jeg sad tilbage med en forholdsvis stor personlig hæftelse til banken, var mit vigtigste mål at redde vores private bolig fra en tvangsauktion. Jeg havde forsøgt at lave en aftale med banken, men det viste sig umuligt at nå frem til noget, der bare lignede en acceptabel løsning.

Så satte jeg mig ind i reglerne omkring gældssanering og de var jo nærmest skræddersyet til én i min situation. Jeg fik formuleret en ansøgning med tilhørende budget til hvor meget vi kunne betale og det var rent faktisk omkring 25% af den gæld vi på daværende søgte gældssanering til. Vi (min kone og jeg)  blev indkaldt til et møde i fogedretten, hvor vi besvarede nogle uddybende spørgsmål og vi havde den forståelse at det så meget godt ud, så nu var det bare at vente på at sagen kom i gang.

Stor var derfor overraskelsen da vi fik besked om at der IKKE kunne indledes en gældssanering. Der var 2 årsager til afslaget: 1) vores boligudgifter var for store, WHAT – de var inden for det der var beskrevet i vejledningerne? Det viste sig at rettens medarbejder, ved en fejl havde lagt vores boligudgifter sammen to gange. 2) vores bolig var for stor – altså for mange kvadratmeter, WHAT? der står ingen steder at en bolig kan være for stor, den kan være for dyr – ikke for stor!

Jeg ringede til Retten og forklarede at de havde lavet en regnefejl samt at det ingen steder står noget om boligstørrelse. Svaret var at eneste mulighed, var at vi ankede afgørelsen til en højere retsinstans og det skulle ske inden 14 dage. Jeg måtte konstatere at vi havde brug for en dygtig advokat og det hastede. Jeg havde fat i 5 advokater inden det lykkedes at finde en som ikke var insolvent i forhold til vores sag og en som havde tid. Han var godt nok rasende dyr, men vi fik et hurtigt møde i stand og det skulle vise sig at han var alle pengene værd.

Advokaten var super effektiv og fik hurtigt dannet sig et overblik over vores situation. Svarede at han godt kunne skaffe os det vi kom for, altså en gældssanering, men tilføjede at vi også skulle overveje at lade være. Tror vi lignede to store spørgsmåltegn. Det var her jeg/vi blev opmærksomme på det jeg kalder den uofficielle gældssanering og som blev den løsning vi valgte og aldrig siden har fortrudt.

Mine konklusion: Overvej grundigt om en officiel gældssanering er den rigtige løsning for dig/jer.

 

 

Updated: 29. oktober 2015 — 7:27

Skriv et svar

Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme