Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Den uofficielle gældssanering

BLC-013A

Den uofficielle gældssanering er enkel.

Hvis du har mistet alt hvad du ejede og havde og simpelthen er gået fallit, så kan denne model bestemt være en mulighed.

Du afbryder ganske enkelt al kontakt med kreditorerne, det vil sige det gør de nok ikke. De vil stadig sende de sædvanlige breve og prøve at komme i kontakt med dig på forskellig vis. De vil stadig true med “al-vedens” ulykker. Nogen af dem vil nok også slæbe dig i Fogedretten, en gang imellem. Men da du jo har mistet alt, kan du kun erklære dig insolvent. Herefter er du fredet fra at skulle give møde i Fogedretten, i mindst et ½ år.

Din gæld vil så bestå, i hvert fald i en længere årrække. Ja og hvad så?

Men afhængig af hvor meget du har skrevet under på, er dømt for og sikkert mange andre forhold, vil din gæld på et eller andet tidspunkt være forældet. Læs om forældelse af gæld.

Prisen for denne model er:

  • At du op til 2 gange om året, kan blive indkaldt til et møde i Fogedretten.
  • At du kan leve med ikke at eje noget, men det gør du jo nok allerede i forvejen! Læs om Ikke at eje noget.
  • Og den måske største pris, om du/I kan håndtere det rent mentalt.

Men som vores advokat sagde: Prøv det – I kan altid senere søge en officiel gældssanering, hvis det ikke går.

←Tilbage

Updated: 27. oktober 2015 — 20:30
Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme