Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Pensionsopsparing

Mange mennesker – ja nok de fleste, har en eller anden form for pensionsopsparing. De fleste som er i arbejde, har som minimum en arbejdsmarkeds pension. Mange har også en privat pensionsopsparing.

Alle pensionsopsparinger skulle ved lov være kreditorbeskyttet. Det vil sige at ingen kreditorer kan røre disse penge, så længe de står på en pensionsopsparingskonto, uanset hvor du befinder dig i forløbet.

Hvad der så sker på udbetalingstidspunktet er lidt mere uklart!

Mange har også en eller anden livsforsikring knyttet til deres pensionsopsparing, som ofte udbetales sammen med indestående, til nærmeste pårørende, hvis man dør i utide.

Det kan godt blive til temmelig mange penge og her bør man måske gøre noget, som f.eks. at sætte sine børn (hvis man har børn) eller andre ind som særligt begunstigede og så håbe på lidt større julegaver til den efterladte.

Jeg ved ikke hvad der vil ske hvis jeg eller min kone dør i utide, men jeg kunne da godt forestille mig at “gribbene” – undskyld kreditorerne ville gøre hvad de kunne, for at få fat i de forholdsvis mange penge som pludselig blev udbetalt. Så for slet ikke at komme i den situation, kan man lave særlige begunstigelseserklæringer.

Der er dog en undtagelse, nemlig hvis man er så gammel at man har en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved dødsfald i utide, vil disse penge blive udbetalt til boet. Skifteretten har så pligt til at undersøge om der er kreditorer til afdøde, og i givet fald at give dem deres penge før eventuelle arvinger.

Jeg har diskuteret problemstillingen med LD, men de er urokkelige. Sådan er reglerne, siger de bare!

Updated: 26. april 2016 — 18:40

Skriv et svar

Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme