Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Mine erfaringer med frivillig aftale

Umiddelbart efter at min virksomhed var gået konkurs, var jeg meget opsat på at få styr på gælden og hele vores privatøkonomiske situation, ikke mindst at redde vores hus.GC05-023

Det skulle dog vise sig at være overordentligt vanskeligt og det var i denne proces at jeg for alvor fik øjnene op for hvor vigtigt det er IKKE at skrive under på noget som helst.

Banken var også ivrige efter at få en aftale i stand. Min nej bankens rådgiver præsenterede mig for et forslag, hvor lånene i huset skulle lægges om til mindst muligt afdrag og jeg skulle betale 90.000,- kr. til banken, om året i 20 år, altså indtil jeg var ca. 75 år. Herefter kunne vi så begynde at afdrage på gælden i huset. Her blev jeg for alvor klar over, at manden var skingrende vanvittig.

Jeg skrev selvfølgelig ikke under, men søgte i stedet om at få en officiel gældssanering. Den fik jeg imidlertid – og helt overraskende afslag på. (læs mere om min erfaring med gældssanering)

Hvis ikke jeg havde sovet dårligt til nu, skal jeg da lige love for at det for alvor kom til søvnløse nætter.

Nå men noget måtte gøres. Trods nogle besværligheder lykkedes det at skifte bank og det var godt. På daværende tidspunkt havde jeg kun en anden kreditor. Det var et leasingselskab, som også gerne ville indgå en frivillig aftale, hvilket jeg afslog blankt.

Senere i forløbet, da vores hus var solgt på tvangsauktion og vores gamle bank var gået konkurs, fik jeg nogle nye kreditorer, som alle gerne ville indgå frivillige aftaler, om afvikling af min nu efterhånden temmelig store gæld, herunder kreditforeninger.

Kreditforeningerne er et kapitel for sig. Dem havde jeg brugt rigtigt meget tid, energi og advokathonorar på at forhandle med, for at undgå tvangsauktionen af vores hus. På daværende tidspunkt, både ville og kunne vi have forrentet og afdraget hver en krone, vi skyldte i huset. Men jeg blev kun mødt med korslagte arme og afvisning, af alle forsøg på at finde løsninger. Efter tvangsauktionen ville de derimod rigtigt gerne forhandle og indgå forlig. Men nu hvor vi har mistet alt, kan de “rende mig” noget så grusomt!

Senere i forløbet, da min bank var gået konkurs, forhandlede jeg rent faktisk en del med Finansiel Stabilitet. På et tidspunkt var der en nogenlunde fornuftig sagsbehandler og jeg anede muligheden for at indgå et realistisk forlig. Men da hun brød med de ting vi havde aftalt, stoppede jeg omgående samarbejdet og havde heldigvis ikke skrevet under på noget som helst.

Vigtig erfaring: Under hele dette forløb havde jeg frivilligt betalt renter og afdrag og helt afviklet noget gammel gæld til banken, i form af billån og en kassekredit. Det troede jeg ville gavne min sag og komme mig til gode på et senere tidspunkt. Det var meget naivt tænkt og dumt gjort. Det gjorde absolut INGEN forskel og de penge kunne jeg lige så godt have brugt på noget til mig selv.

 

Updated: 26. oktober 2015 — 7:09
Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme