Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Hvis du er selvstændig landmand

GC30-059Jeg har valgt at lave en side udelukkende om landbrug og det er der flere grunde til. Jeg er selv opvokset på en gård, og var fuldstændig bidt af det, som barn og ung. I starten af tyverne skiftede jeg dog helt fag, men jeg er stadig fascineret af store maskiner og stopper gerne op, for at se på en eller anden stor mejetærsker, eller anden fascinerende landbrugsmaskine.

Mine forældre solgte, mere eller mindre frivilligt, “vores” gård, da jeg var teenager. Det husker jeg stadig – der forsvandt mit barndomshjem og det er aldrig kommet tilbage eller erstattet af noget andet. Der er bare noget helt særligt ved at vokse op og bo på en gård, i hvert fald for nogle mennesker.

Derfor er der meget andet end penge på spil, når en gård bliver tvangssolgt. Man kan måske sammenligne det lidt med, at hvis ens hus skal sælges på tvangsauktion – ja så mister du udover hus og hjem, også din hund, din kat og alle dine kæle-dyr! Endelig er der også mange gårde som er slægtsgårde – altså har været i familiens eje igennem flere generationer. Det er bare ikke sjovt, at være den der ikke kunne “holde” på slægtsgården. Altså er der ofte rigtigt mange følelser involveret, når det er et landbrug eller rettere en landmandsfamilie som mister det hele.

Jeg formoder at de rent praktiske ting, er nogenlunde det samme som beskrevet i de andre afsnit, bortset fra at en konkurs og en tvangsauktion over et landbrug, sker næsten samtidig og I derved mister både jeres virksomheden, jeres arbejde, jeres hjem og eventuelle husdyr på en gang. Det må altså være næsten umuligt at håndtere?

Jeg og sikkert mange andre, vil rigtigt gerne høre din/jeres historie, hvis I overhovedet har overskud til noget som helst. Så skriv endelig og som altid kan jeg/vi sagtens gøre den anonym, alt efter dit eget ønske.

Updated: 27. oktober 2015 — 5:50

Skriv et svar

Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme