Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Hvad du ikke bør gøre

Kreditorerne og deres advokater vil sende en masse personlige breve til dig, hvor de opgør gælden, renterne osv.. GC05-023Samtidig truer de med alverdens ting, som at indberette dig til RKI og Debitorregisteret, starte inkassosag, indkaldelse til fogedretten m.m.. I næsten alle de breve de sender dig, er der vedhæftet en formular som de beder dig skrive under, typisk inden 14 dage.

Nu er jeg jo hverken bankrådgiver, økonomisk rådgiver eller jurist, men hvis jeg alligevel skal give et godt råd vil det være:

Du bør ALDRIG og jeg gentager ALDRIG skrive under på noget som helst, fra dine kreditorer, medmindre du tænker dig rigtigt godt om og evt. rådfører dig med en advokat eller andre, inden du skriver under.

Mit råd er: Læs brevet, skriv IKKE under og arkiver det for bestandig.

I starten arkiverede jeg møjsommeligt disse breve i ringbind. Nu putter jeg dem bare ned i en papkasse, hvorpå jeg har skrevet “Uønsket post”.

Kreditorerne kan også finde på at ringe til dig. Som regel er de vældig søde og rare og de ringer “bare” for at høre GC54-018hvordan det går!

De vil gerne lave et forlig med dig. Hvis du ikke lyder interesseret i dette, foreslår de måske at du kan søge en gældssanering. For mit eget vedkommende, har jeg gjort det meget klart, at da jeg havde noget at forhandle med, var de ikke interesserede. Nu hvor jeg har mistet alt, er det uinteressant for mig at forhandle. Når de spørger om ikke jeg vil søge en gældssanering, gør jeg dem helt klart at det kommer ikke til at ske. Det er der flere gode grunde til: Jeg orker simpelthen ikke at skulle igennem den proces og det ville i givet fald bare holde liv i sagen i længere tid. Endelig har jeg besluttet at de ikke skal have så meget som en krone – om jeg så skal give min sidste krone til en hjemløs (De har rent faktisk gjort mig hjemløs!). Sagen er simpelthen slut for mit vedkommende.

Hvis jeg skulle give et råd mere, må det være:

OPLYS INTET og jeg gentager OPLYS INTET.

Fortæl dem at du desværre ikke kan hjælpe og at du er så fattig, at hvis det kostede en krone at gå på lokum, ville du være nødt til at kaste op i stedet. Nå! undskyld seneste kommentar, jeg kunne bare ikke lade være at bruge dette – mit yndlingscitat, fra dette gamle skriv, som du kan læse her.

Du kan evt. fortælle kreditorerne at: Hvis de ønsker personlige oplysninger om dig og din økonomi, er de velkommen til at indkalde dig til fogedretten og at denne samtale slutter nu.

Husk – de ringer ikke for at hjælpe dig. De ringer for at finde ud af om de kan få penge ud af dig og alt hvad du siger kan i givet fald blive brugt imod dig. Det eneste sted du har pligt til at udtale dig, er i retten.

Læs også: Om ikke at eje noget

Updated: 26. oktober 2015 — 7:56

Skriv et svar

Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme