Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Min konkurs

Da jeg gik konkurs, var det med en mindre produktions- og servicevirksomhed, som jeg havde bygget op helt fra bunden.

Virksomheden udviklede sig stille og roligt, nok også lidt for roligt efter min mening. Jeg havde i nogle år undersøgt forskellige muligheder for at flytte virksomheden til den nærmeste større by, hvor jeg var overbevist om at der var langt større mulighed for vækst, men det var aldrig rigtigt blevet til noget, da jeg er ret forsigtigt anlagt.

På et tidspunkt fik jeg ny revisor. Han var innovativ og “dygtig” og så gik arbejdet i gang med en større vækstplan for virksomheden.  Vi (jeg og min revisor) var meget grundige, holdt mange møder, lavede mange beregninger. Det tog det meste af et år, at nå frem til hvorledes udviklingen skulle finde sted, lave budgetter, finde lokaler o.s.v., og det kostede mig en hulens masse penge.

Finansieringen var lidt vanskelig at få plads. Banken havde godt nok hævet min driftskredit og bevilget et mindre anlægslån. Men herudover krævede banken at jeg optog et forholdsvis stort lån i vores private hus, på mere end hvad der var dækning for. Det undrede mig at det kunne lade sig gøre, men deres vurdering var, at der var dækning. Herudover forlangte de at jeg hæftede personligt for alt, hvilket også er ret normalt. De forlangte også at jeg tegnede en livsforsikring, så banken fik en ret stor sum penge hvis jeg dødede, det var noget grænseoverskridende. Endelig forlangte de et pantebrev i huset på en ½ million, vel at mærke et pantebrev der overhovedet ikke var dækning for og som senere skulle vise sig at blive skæbnesvangert.h-1

På et tidspunkt, efter alle disse beregninger, beskrivelser, et meget detaljeret 2 årigt budget og en 10 årig vækstplan, var virksomhedsplanen klar og projektet blev søsat.

Det gik også rimeligt fint i starten, omsætningen steg pænt, men lidt senere, skulle det vise sig at være mere end vanskeligt at overholde de lagte budgetter. Finanskrisen ramte nu også  os for alvor og trods alle mulige besparelser, kunne jeg konstatere at det ville blive umuligt at overholde budgettet for 2010 . Banken var også i krise, (langt alvorligere end jeg vidste på daværende tidspunkt), så det var umuligt at låne flere penge.

Resultatet blev at jeg på et møde med banken blev tvunget til at opgive fortsat drift og så brød helvede løs. Da det var den sidste bankdag i måneden og jeg havde lavet lønkørsel, gik de omgående ind og spærrede lønudbetalingen, for som de sagde: Man får sine penge fra lønmodtagernes garantifond. Det er også korrekt, men gælder ikke for ejeren/direktøren af et selskab, erfarede jeg senere.

Nå men der blev valgt en advokat som kurator, til afvikling af virksomheden. Pudsigt nok var det både bankens og min advokat, så man må sige at han om nogen havde en dobbeltrolle, men det klarede han nu meget godt!

Jeg bidrog med al den hjælp jeg kunne, i form af at udfakturere alle tilgodehavender. Finde og kontakte alle mulige som kunne tænkes at ville købe virksomheden. Det var ikke nemt her midt under finanskrisen, men det lykkedes mig at finde en køber, som der blev indgået en aftale med. Alt blev solgt for det som vurderingsmanden havde regnet sig frem til og det var langt under værdien, men lige nok til at dække advokatens og vurderingsmandens honorar! Det gode ved den handel var, at jeg fulgte med og derved straks fik et job. Det skulle dog kræve nogen tilvænning, at jeg var blandt alle mine maskiner, udstyr samt ting og sager, men ikke længere bestemte over noget af det. I dag går det fint og jeg er stadig ansat der.

Fejl 1: Jeg kunne snildt have taget en hel masse ting og sager fra til mig selv, men turde ikke og havde ikke lyst. Det kom ikke til at gøre nogen som helst forskel i sidste ende. Derfor er mit råd: Tag så meget du kan, mens du kan.

Fejl 2: I bestræbelserne på at redde virksomheden, havde jeg sat min egen løn ned til noget nær kontanthjælpsniveau. Det var torskedumt, for det kom i sidste ende ikke til at gøre nogen forskel. Derfor er mit råd: Hæv så meget løn som du kan, mens du kan.

Nå men nu var alt blevet solgt. Banken havde fået de sidste debitorindbetalinger samt de få penge som blev til overs fra tvangssalget og så skulle jeg bare vente, på at en eller anden meldte virksomheden konkurs. Det blev som ventet en fagforening, på vegne af en medarbejder. Selve konkursen berørte mig ikke meget, for det hele var jo overstået forinden.

Hvad så nu? Ja det var nu at spekulationerne for alvor begyndte. Resultatet var at vi nu sad med et hus belånt til ”op til skorstenen” + et pantebrev i huset til banken på 500.000 kr. samt en stor personlig hæftelse.

Bankens rådgiver (ikke kunderådgiver) præsenterede et forslag til afvikling af min personlige gæld til banken, gående ud på at betale 90.000 kr. årligt over de næste 20 år. Til den tid ville jeg være midt i halvfjerdserne!

Det var her at jeg for alvor fik mistanke til at manden måtte være bindegal og afbrød den forhandling. Mistanken blev styrket da vi senere via vores advokat, forhandlede med ham om at redde huset, hvilket også mislykkedes og kostede banken yderligere ca. 3/4 million kroner.  Hvis det var/er bankfolks generelle handlemåde, forstår jeg godt at bankkrisen fik det omfang den gjorde og for så vidt stadig har.

Hvis du har lyst, kan du læse om min efterfølgende tvangsauktion her.

Updated: 26. oktober 2015 — 7:21
Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme