Konkurshjælp.dk

Alternativ gældsrådgivning

Alt om Gældssanering

Hvis gælden af forskellige årsager er blevet så stor at den er umulig at forrente og afdrage, findes der flere forskellige måder at sanere den på. Det er dig og ingen andre der vælger metoden. En lidt provokerende udtalelse vil nogen nok mene, men du kan bestemt gøre noget for at hjælpe dig selv. Det er vigtigt at være opmærksom på at de forskellige metoder kræver forskellige forudsætninger, så det er ikke helt ligegyldigt hvordan du agerer i forhold til dine kreditorer. Jo tidligere i forløbet du beslutter hvilken løsning der er bedst for dig, jo større er chancerne for et godt forløb.

Den officielle gældssanering er nok den de fleste tænker på, når man siger gældssanering.

Den uofficielle gældssanering, -er den som ingen taler om, men den jeg er “svoren” tilhænger af.

Frivillig aftale  Man kan indgå en frivillig aftale også kaldet en akkord, med sine kreditorer. Det er den kreditorerne foretrækker. Hvorfor mon de gør det?

Forældelse Endelig kan man bare vente på at gælden bliver forældet.

Hvilken af dem du skal vælge, afhænger af mange ting som kræver grundige overvejelser, om den aktuelle økonomiske situation samt hvad du/I vil med resten af dit/jeres liv.

Den officielle er/kan være en tung og opslidende proces, efterfulgt af 3-5 år i relativ fattigdom. Andre kommer nemmere igennem det.

Den uofficielle kan være Psykisk belastende, men man er hurtigere igennem og den koster måske færre penge.

Mærkeligt nok er der ingen af alle de “professionelle” rådgivere, der omtaler den uofficielle model, ja den er nærmest ikke eksisterende. Nogen vil nok mene at det er fordi den ikke er lovlig. Det tror jeg nu ikke på, men jeg er jo heller ikke jurist eller bankuddannet og i øvrigt er jeg fuldstændig ligeglad, da jeg har erfaret at næsten alle disse penge/bankfolk og advokater, kører deres helt eget liv på 1. klasse, ofte på almindelige menneskers bekostning. I bund og grund er de fuldstændig lige glade med dig og mig. Det eneste de tænker på er at få deres store løn og honorarer. Der er selvfølgelig undtagelser – en af dem var en dygtig advokat som hjalp os med model 2 og på den måde er kommet videre med livet på en god måde.

Updated: 1. november 2015 — 19:20
Konkurshjælp.dk © 2015 Frontier Theme